DTC MC Renault Clio Cup Renault Spider Cup Formel Ford Advan Cup
Mac: ”Jeg har den bedste fitness i feltet” d. 9. juli 2010
Den tidligere Formel Ford-kører skal forsvare andenplads på Oschersleben


Efter sin kanondebut i Formel Ford for nu snart et år siden arbejder Mikkel Mac, Nykøbing Falster, fortsat hårdt på at etablere sig internationalt. Han er med i årets Northern European Cup for Formel Renault 2.0, hvor han ligger 34 points efter Ludwig Ghidi, Belgien, i mesterskabet, hvor den næste runde køres på Oschersleben i weekenden.
 
”Jeg ser det ikke som et pres, men mere som en stor chance for at gøre det godt,” siger Mikkel Mac forud for løbet. ”Jeg håber at gøre alle tilfredse, hente den førende Ludwig Ghidi, så sponsorerne kan se hvad jeg kan, så de får lyst til at støtte mig.”
 
”Banen er sindssygt fed, køreren får ikke en pause på noget tidspunkt på en omgang. Der er mange sving, den er teknisk svær. Og som om det ikke var nok, så bliver det op imod 38 grader, når jeg skal køre kvalifikation. Lørdag hvor de første to løb køres bliver det lige så varmt, mens søndagens løb forventes at blive kørt i regnvejr. Og jeg viste jo med min sejr i regnvejr på Zandvoort, at det heller ikke er et problem for mig,” forklarer Mikkel Mac.

”Den ekstreme varme er faktisk en fordel for mig, for jeg kan modsat mange kørere i feltet gøre det godt trods heden, da jeg har den bedste fitness i feltet takket være min træning som bryder, som jeg dyrker fire aftener om ugen. Mange mister koncentrationen gennem løbet og begynder at få problemer med væsketab. Det forventer jeg at kunne hente flere placeringer på gennem løbene.”

Tilbage

Sponsor
Få 2 billetter
Sikker backup
Automatisk online backup. Bestil nu og få 2 stk. DTC paddock-billetter.
DTC-shoppen
Undgå køen