 |
|
|
|
| Fik sin første pokal |
d. 21. juni 2010 |
| Christian Siepmann kom på podiet |
|

Det var ikke kun Roland Poulsen, Sverige, der havde armene højt oppe over hovedet, da det første af søndagens to løb for Renault DTC Light Cup blev kørt på FDM Jyllandsringen. Det havde Christian Siepmann, Århus, også. Han kom nemlig for første gang på podiet med en andenplads.
”Vi er så glade,” sagde køreren med startnummer 88 på siden. ”At komme på podiet er for mig som om jeg har vundet løbet - det er vores tredje løbsweekend, så det var slet ikke forventet!”
”Som debutant er det jo helt vildt at have fået sin første pokal allerede halvvejs inde i den første sæson. Det motiverer bestemt til at vi skal fortsætte i samme spor og beholde den tilgang, vi har haft til tingene indtil nu - for det virker.”
Udgangspunktet for weekenden var faktisk ikke det bedste. I regnvejret endte Christian Siepmann med at sætte dårligste tid i tidtagningen.
”Det var vist flere små ting, der kostede tiden,” fortæller Christian Siepmann. Han kunne dog glæde sig over, at afviklingsformatet i Renault DTC Light Cup gav ham pole position til første løb.
”Jeg skulle forsøge at holde de andre bag mig uden at få mig selv eller andre kørt af banen,” siger Christian, og det lykkedes altså med en andenplads.
Fotograf: Henning Smed. |
Tilbage |
|
|
|
|
 |
| Få 2 billetter |
 |
|
 |
| DTC-shoppen |
|
|
|
Undgå køen
|
 |
|
|